Om GOPA

Spreder duften og smagen af hygge

Historien om GOPA begynder  med en pandekagevogn, en varm pande og en tro på, at noget så enkelt som en friskbagt pandekage kan samle mennesker.

Siden 2015 har ideen rejst fra Odense til Aarhus, fra private fester til festivalpladser, byfester, virksomheder og videre til en succesfuld sommer på Det Fedtede Hjørne i Hornbæk i 2026. Undervejs er ideen blevet til et selvstændigt brand, et gennemprøvet koncept og en arbejdsplads for mennesker, der vil skabe gode oplevelser sammen.

GOPA anno i dag er ikke det samme som i 2015. Der er blevet lyttet, smagt, forkastet, forbedret og udviklet igen. Den klassiske søde pandekage har fået selskab af et helt univers af selvudviklede mad- og dessertpandekager.

Fundamentet er bevaret: Dejen laves fra bunden med økologiske råvarer, og pandekagen bages fortsat foran gæsten. Udvikling har ikke handlet om at forlade udgangspunktet, men om at blive endnu bedre til det. 

Vi elsker at have kunden i øjenhøjde og rammerne er uformelle og enkelte. Når vi er ude og servere pandekager er samlingspunktet ved pandekagevognen, hvor der hygges og snakkes på tværs, hvilket er idealt ved store arrangementer/fester.

Vi tilbyder ikke bare mad – vi leverer en oplevelse. Når du står og venter på din pandekage, er der tid til at snakke med venner, møde nye mennesker eller blot nyde synet og duften af nybagte pandekager omkring vognen. Dette er en integreret del af charmen ved GOPA, den umiddelbare forbindelse mellem kokken, maden og gæsten.

Det er en fornøjelse hver gang vi kommer ud til arrangementer. Vi elsker at se glæden i øjnene på gæsterne, når de ser vores udvalg af fyld og ikke mindst når de tager den første bid af pandekagen. Vores enkle og lækre pandekager får en hel anden dimension hos gæsterne. Og vi bager og serverer altid med et smil på læben uanset hvor travlt vi måtte have.

GOPA blev oprindeligt etableret i Odense og har i dag base i København. Vi kører til alle typer af arrangementer i hele Danmark. I mere end 10 år har vi været en fast del af madboderne på Smukfest og igennem flere år har vi også været en fast madaktør til Tinderbox, Olympen og Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe og ikke mindst Det Fedtede Hjørne i Hornbæk.

Følg med på vores Facebook